Jeg husker tydeligt hvordan jeg som barn blev forundret, når min far forvandlede en kålpandekage til et lille skuestykke med små dansende fisk (katsuoboshi) ovenpå en spejlblank overflade af okonomiyakisauce og masser af mayonnaise. Okonomiyaki betyder “Stegt med det du kan li’“ og det er virkelig kun fantasien, der sætter grænser for hvad man kan stege i kåldejen med.
Ingredienser (til 1 okonomiyaki):
- Hvedemel – 100 g
- Vand – 150 ml
- Æg – 1 stk
- Bonitobouillon (katsuo-dashi) – 15 g
- Hvidkål eller spidskål (grovthakket) – 250 g
- Svinebryst i skiver eller rejer – 100 g
- Okonomiyaki-sauce
- Mayonnaise
- Aonori
- Bonitoflager (katsuobushi) – efter smag
Fremgangsmåde
- Rør dejen:
Bland bonitobouillon (katsuo-dashi) og lunkent vand og rør det sammen med mel. Tilsæt derefter æg og rør det hele sammen, indtil det er jævnt. - Tilsæt grøntsager og kød:
Kom kål og evt. rejer i dejen. Vend forsigtigt ingredienserne sammen nedefra, så det hele bliver blandet luftigt – ikke rør for meget. - Steg:
Varm en pande godt op, tilsæt lidt olie, og læg skiver af svinebryst på panden og tilsæt dejen ovenpå når svinebryst har stegt lidt af fedtet af. - Stegetid:
Steg over middel varme, indtil overfladen bliver sprød – ca. 4–5 minutter på hver side.
Tryk ikke pandekagen flad med en paletkniv – den skal forblive luftig. - Servering:
Top med okonomiyaki-sauce, mayonnaise, aonori og bonitoflager (katsuobushi). Så er den klar til servering!
Et godt råd:
Når du blander dejen med kål, skal du gøre det kort tid før stegning, da kålen hurtigt frigiver væske. Hvis dejen står for længe, bliver den tung og mister luftigheden.